Peter Nedergaard
Disposition
1)Naturalismen
2)Naturalistisk metodologi 3)Positivismens rødder
Naturalismen
Galileo Galilei (1564-1642)
1.Gennembrud via nyt instrument – et teleskop – og systematisk observation
2.Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner 3.Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og Aristoteles)
4.Kepler, Brahe, Newton, Bacon:
Naturalismen
Francis Bacon (1561-1626)
1. Mod kirkens ”videnskab” = Deduktion
på basis af autoritative tekster.
2. I stedet: 1) observationer,
Naturalismen
Locke (1632-1704)
1.Bygger videre på Bacon i ”Essay
Concerning Human Understanding.”
Naturalismen
Hume (1711-76)
1.Bygger videre på Locke i ”Inquiry Concerning Human Understanding.” Men skeptisk overfor induktion.
2.Kan vi virkelig slutte herfra og til årsag-virkning-relationer.
3.Hvor er sanseindtrykket af disse relationer?= Humes problem.
4.Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende tilstedeværelse af årsag-virkning = korrelationer
5.Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk viden) og værdier (normativ viden).
Naturalistisk metodologi
1. Sandhed : Bygger på en klar og simpel
definition af ”sandhed”
2. = et udsagn, som nøjagtigt
korresponderer med tingenes tilstand i
den virkelige verden
Naturalistisk metodologi
Teori:
1) En teori er et sæt af verificerede
korrelationer/sammenhænge,
Naturalistisk metodologi
Descartes’ revolution:
1. Man kan ikke kun basere sin viden på sanseerfaring.
2. Man må supplere med logiske modeller af de vigtigste træk ved virkeligheden
(reduktionisme).
3. Lær af geometrien.
Naturalistisk metodologi
Comte:
a) Al videnskabelig viden om den virkelige
verden stammer fra empiriske observationer.
Naturalistisk metodologi
1. Durkheim: Sociologer bør studere ”sociale fakta” – ikke blot begreber.
2. Teori = at en klasse af fænomener er forbundet med an anden klasse af fænomener – fx
kapitalisme og frihed.
Positivismens storhed og nedgang
Positivismen dominerede i lang tid
samfundsvidenskaben.
Inspiration fra naturvidenskaben.
Stadig dominerende i økonomi,
Positivismens rødder
Fransk rationalisme
Engelsk empirisme
Auguste Comte: tre stadier:
Comte: videnskabelig praksis skal tilstræbe
1. Det virkelige
2. Det nyttige
3. Det sikre/harmoniske
4. Det præcise
Grundpillerne i positivismen I
NATURALISME: Virkeligheden kan observeres.
Materialisme.
FÆNOMENALISME: Alt kan i princippet
reduceres til sansedata.
NOMINALISME: Almenbegreber er kun
Ockhams
ragekniv
William af Ockham er den mest kendte
nominalist:
Hvis der er to mulige forklaringer på et
fænomen, skal man foretrække den
Grundpillerne i positivismen II
SYNTETISK/ANALYTISK VIDEN: al viden stammer enten direkte fra virkeligheden
(syntetisk) eller fra logiske slutninger (analytisk). SKEPTICISME: Evig skepsis overfor viden, som ikke er begrundet i sansedata.
ENHEDSVIDENSKAB: Videnskabelig viden
Grundpillerne i positivismen III
LOVMÆSSIGHEDER: Målet er at finde
frem til lovmæssigheder på forskellige
områder.
SOCIAL EFFEKT: Forskeren skal ikke være
normativ i sin forskning, men den skal
Logiske positivisme
Ny logisk vinkel på positivismen
Nøglebegrebet: Verifikationskriteriet
= udsagn er kun meningsfulde, hvis de kan
efterprøves empirisk – direkte eller indirekte
Logiske positivister i angreb på:
Freuds teorier
Marxismens teorier
Liberalismens teorier
Positivismen i USA
1. Mange fra Wienerkredsen endte i
USA
2. Empirisk-kvantitativ retning
3. Smelter sammen med
behaviorismen og funktionalismen
4. Naturvidenskabelig trend i
Positivismestriden
•Tysk udgangspunkt – sociologikonference i
Tübingen i 1961
•Adorno versus Popper
•Naturvidenskabeligt videnskabsideal versus
kritisk-hermeneutisk ideal
Popper og efter ham
Popper: Kritik af den logiske positivisme:
1) Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et solidt grundlag for viden.
2) Empiriske observationer er altid teoriafhængige.
