Diskussionsspørgsmål
Centrale begreber
Verifikation: - Neurath
- Et udsagns sandhedsværdi, afgøres gennem observation (hvorvidt det er sandt eller ej)
- For at et udsagn giver mening, skal vi kunne verificere det!!! Ikke at vi behøver gøre det, men det skal være muligt at gøre
- Principielt testbar (ikke at man skal gøre, men det skal teoretisk muligt at gøre) - Absolut sandhed/sikkerhed (først når noget er verificeret er det endeligt og kan vi
være sikre på om et udsagn er sandt. Har vi observeret noget og det er tilfældet kan vi verificere det)
Bekræftelse - Carnap
- For at et udsagn kan være meningsfuldt skal vi bekræfte det/undersøge det, for at være mere sikker
- En kritik af verifikation! Vi kan aldrig være sikre på, at noget er en absolut sandhed og vi kan aldrig være helt sikre på en verifikation af noget!
- Stigende tillid (jo flere gange noget er observeret, jo mere sikre er vi på at det er sandt. Men vi kan aldrig være sikre og kan aldrig verificere noget 100% ligemeget, hvor mange gange vi observerer noget.)
Kognitiv, faktuel, meningsfuldhed - Selvindlysende udsagn - Observerbarhed
- Eksempler på udsagn, som ikke er meningsfulde o Engle eksisterer
o Gud er almægtig
Først vil vi se på hvad, der ligger i begrebet verifikation og hvordan det bliver brugt i positivistisk sammenhæng og hvilken betydning det har. I den forbindelse vil vi inddrage teksterne af Neurath og Carnap.
Den primære pointe er, at det skal være principielt muligt at kunne vurdere, hvorvidt et videnskabeligt udsagn er sandt eller falsk. Hvis et udsagn skal være videnskabeligt, skal det kunne verificeres eller falsificeres. Her kan vi henvise til Schlick, som anskuer følgende udsagn; Der findes et bjerg på bagsiden af månen der er 10.000 fod højt. På daværende tidspunkt var dette umuligt at teste, men havde man været i besiddelse af måleudstyr og befundet sig på bagsiden af månen, havde det principielt været muligt at verificere, dermed er det verificerbart. Analytiske sætninger kan derfor som udgangspunkt ikke testes ud fra denne teori, da disse sætninger giver mening i sig selv og er sande. Analytisk negative sætning er af princip falske og vi behøver derfor ikke verificerer dem.
Dette lægger sig fint i tråd med positivisternes grundholdning, hvor man ikke anerkender universelle lovmæssigheder. Man tror derimod på, at man intet kan vide med
sikkerhed, men at man blot kan blive mere og mere sikker på, at noget er sandt eller falsk. Positivister bruger verifikation til at afvise rationalisternes metafysik og
grundaxiomer.
Verifikation er altså positivisternes metode til at vurdere, hvorvidt noget er videnskab. Dette gøres gennem en vurdering af, hvorvidt udsagn kan være sande/falske. Dette har afgørende betydning for positivisterne, da det fungerer som modsvar til
rationalisternes tanker om metafysik og grundaxiomer.
2. Redegør for Humes opfattelse af ”kausal nødvendighed” [necessity]. Overvej hvilke epistemologiske konsekvenser den har.
I læsegruppe:
Epistemologisk konsekvens: Man kan kun opnå viden gennem erfaringer og observationer. Man kan altså ikke erkende noget som ikke er observerbart. På holdtime:
Nødvendighed – de re - Naturnødvendigheder - Fx tyngdeloven
Nødvendighed – de dicto - logiske nødvendigheder - fx alle ungkarle er ugifte
Decartes ville sige disse to former for nødvendighed er den samme
Hume skelner mellem disse to former for nødvendighed og mener der er en forskel!
Hume:
Ontologiske position:
Regelmæssigheder (frem for universelle lovmæssigheder)
To krav, for at det er en regelmæssighed/elementer i en lovmæssighed: 1) Succession (virkningen kommer efter årsagen)
2) Berøring
Epistemologiske position:
Man kan ikke erkende med sikkerhed om nødvendighed de re
1) Vi kan ikke observere kausalitet (de kræfter der er på spil) 2) Al erkendelse kommer gennem sanserne
3. Forklar Walter Wallace’s figur: ”The components and process of scientific
4. Redegør for distinktionen mellem ”syntetiske” og ”analytiske” domme. Hvordan forholder denne distinktion sig til distinktionen mellem "a priori" og "a posteriori"?
Analytisk
Prædikatet er i subjeket
- Skelner mellem sande og usande udsagn
-analytiske positive sætninger skal ikke verificeres, da de giver mening i sig selv. analytiske negative sætninger skal heller ikke verificeres, da er meningsløse i sig selv. → analytiske sætninger afhænger af meningen af termerne (definitionerne).
Syntetisk
Prædikatetet er ikke indeholdt i subjektet.
A priori: forud for erfaring (man behøver ikke observere) 2+2 = 4
A posteriori: efter erfaring (observation)
analytisk syntetisk
a priori Eksempel:
- Alle århusianere er jyder - Matematik
KRYDS
Logiske positivister vil ikke kunne sætte noget i denne boks
a posteriori KRYDS
findes ikke, da man ikke skal observere analytiske sætninger → de giver mening i sig selv
Eksempel:
- Alle statskundskaber stemmer venstreorienteret
OPPONERING:
Inden for positivismen findes logisk positivisme, der er en gren, hvor man til forskel for almen positivisme accepterer verifikationskriteriet. I det følgende afsnit vil vi først definere verifikation og derefter redegøre for verifikationsprincippet og hvilken rolle verifikation spiller for positivisme herunder ved inddragelse af Carnap.Fin og fyldestgørende metatekst
Logisk positivisme beskæftiger sig med to udsagn, videnskabelig og ikke videnskabelige. Disse adskiller sig ved at kunne verificeres/falsificeres eller ikke kunne verificeres/falsificeres. Det handler altså om, om udsagn er meningsfulde eller meningsløse. Inden for logisk positivisme er det ikke et krav at noget skal kunne verificeres/falsificeres med det samme, men at blot skal være teoretisk muligt på et tidspunkt.Rodet formulering- der kunne arbejdes med sproget
Verifikation kan defineres som: ”A definitive and final establishment of truth” jf. Carnap.
Carnap mener at ingen sætning kan verificeres, derfor taler han mere om problemet med bekræftelse frem for problemet med verifikation.
Hvis verifikation skal forstås som en endelig og definitiv sandhed, så kan en naturlov eksempelvis aldrig verificeres. Observationer er finitte, så vi kan blive ved med at teste et fænomen og dermed bekræfte det igen og igen, til en sådan grad at vi accepterer observationen, selvom den ikke er verificeret. Fin definition af verifikation.
Sammenfattende adskiller logisk positivisme sig fra positivisme gennem accepten af verifikationskriteriet. Lidt kort/manglende konklusion.
